Historien om Roskilde Gasværk.


1863. Roskilde Gasværk sættes i drift.

1979. Roskilde Gasværk lukker og slukker for gassen. Med undtagelse af enkelte
bygningsdele, der anvendes til kommunale formål, henstår komplekset
uvedligeholdt og i forfald.

 

1986. Roskilde Kommune indbyder til borgermøde og efterlyser bidrag til ideer om
Gasværkets fremtidige anvendelse. Det besluttes at bygninger og grund fremover
skal anvendes til kunstneriske formål.

 

1987. "Glasgalleriet" etableres på Gasværket ved glaskunstnerne Skak Snitker og

Peter Svarre.

 

1988. Maler og grafiker Lars Rasmussen etablerer atelier og grafisk værksted.

1989. Tekstilkunstneren Iben Brøndum skaber sit loft.

1990. Kunstnerne indleder samarbejde med Jesper Nordahl der virkede som arrangøraf kunstneriske events på Roskilde Festival. Formålet med samarbejdet var at
styrke Gasværkets synlighed, og at fastholde Roskilde Kommune i dens intentioner
og gode hensigter med Gasværket. Kommunens engagement var dalende, da man stod
overfor en omkostningsbelastende miliøundersøgelse af bygninger og grund,
lokaliteten betegnedes som kemikaliedepot.

Kunstnerne beslutter, for egen regning, at få udført et skitseprojekt der
beskriver Gasværket som et fremtidigt kunsthus i Roskilde. Arkitekten Bent
Nordahl påtager sig opgaven. Det besluttes at etablere en vinbar på den kommende
Roskilde Festival, et overskud skulle finansiere arkitekt, ligesom andre
økonomiske forpligtigelser der måtte opstå hen ad vejen.
Peter Svarre vælger nye veje og tager afsked med huset.

1991. Roskilde Festival drukner i regn og døbes herefter ? smatten?. Gasværkets
vinbar bliver en stor publikumssucces, ikke kun fordi det var det eneste
overdækkede udskænkningssted på festivalen. Resultatet bliver kaotisk og den
forventede indtjening driver væk i mudder og pløre. Trods alt iværksættes
skitseprojektet takket være en flink arkitekt og en velvillig bank. Jesper
Nordahl søger andre udfordringer.

1992. Roskilde Kommune presses vedvarende af de amtslige myndigheder, der
forlanger en undersøgelse af forurening på, og omkring Gasværket. Kunstnernes
lejeaftaler reduceres til 1 til ½ års varighed ad gangen. Situationen er
kritisk. Arkitekten afleverer et spændende skitseprojekt der beskriver Gasværket
med udstillingshal, atelierer, butik og cafe. Projektet afvises af kommunen med
henvisning til et uoverstigeligt omkostningsniveau. Stemningen er på nulpunktet,
men der arbejdes videre, ufortrødent.

1993. I samarbejde med Foreningen for Bygnings og Landskabskultur retter
kunstnerne henvendelse til Skov og Naturstyrelsen i håb om en mulig fredning af
Gasværket, hvilket resulterer i at Gasværket indstilles til fredning i august.
Kunstnerne engagerer Frank Egholm Andersen som talsmand og tovholder. Roskilde
Museum og Frank Birkebæk indgår i Gasværksprojektet og bliver en afgørende
medkæmper. Gasværket indgår som et midlertidigt filial af Roskilde Museum.
Projektet bestyrkes.

1994. Skov og Naturstyrelsen beslutter at frede Roskilde Gasværk. Der fortsættes
med styrket energi, og kontakten til Roskilde Kommune holdes kontinuerlig. Der
afholdes adskillige møder på Rådhuset og på Gasværket.

1995. Gasværksrådet ( se dette) etableres, som et overordnet  ansvarligt organ
der skal varetage interesserne for husets form og indhold. Gasværksrådets
sammensætning blev valgt bredt blandt personer der repræsenterer kultur, erhverv
og politik ( det består i dag nogenlunde af de samme trofaste ildsjæle).
Sammenfaldende med dannelsen af Gasværksrådet modtager Roskilde Kommune og
Vikingeskibshallen en donation fra bla.a. Arbejdsmarkedets Feriefond, der
muliggør en realisering af ambitiøse projekter omkring Roskilde Havn, som
Gasværket er en del af. Et klausul for donationen er dog at Roskilde Kommune,
for egne midler, varetager en  istandsættelse af Gasværkskomplekset med formål
for seriøse almennyttige kulturelle aktiviteter, og som matcher ideen med
helheden i havneområdet. Hermed kunne det tidligere afviste skitseprojekt
alligevel blive til nogen gavn. Roskilde Museum indgår en principiel aftale med
kommunen om Gasværkets fremtidige anvendelse som kunsthus. Roskilde Kommune
bevilliges midler fra Lokale og Anlægsfondet til renovering af Gasværket. Fondet
"Roskilde Gasværk-de arbejdende værksteder" indstiftes. Fondets midler kan
udelukkende anvendes med formål for huset. Endelig rammeaftale med Roskilde
Kommune træder senere i kraft, og sikrer Gasværket som et varigt aktiv i
Roskildes kulturelle profil.

1996. Renovering, forureningsbekæmpelse og ombygning påbegyndes. En
begivenhedsrig periode tager sin begyndelse, desværre tillader pladsen ikke en
nærmere detalieret beretning herom. Der blev afsat 6,6 millioner til projektet, 2/3 af beløbet blev anvendt til forureningsbekæmpelse,
arkitekt Flemming Østergaard håndterede opgaven med stor kreativitet og
professionalisme. Alt i alt kan det konkluderes, at såfremt politik er det
muliges kunst, så er det muligt, at kunst er, at gøre det umulige. Det blev en
årrække hvor endelig drømme og visioner tog fast form, men også hvor der blev
slugt kameler og født et par føl på tværs, sådan skal det vist være. Der går 4
år.

2000. En solrig dag i april klipper en glad, men alvorligt sygdomssvækket,
Borgmester i Roskilde, Henrik Christiansen endelig den længe ventede silkesnor
over. Roskilde Gasværk indvies og genfødes fra energikilden, der gav julegåsen
gas, til et hus fyldt med kunst, "and all that jazz" ( beklager det letkøbte
rim). Roskilde indviede den dag et smukt  kunsthus, glæden var stor. Afdøde
Borgmester i Roskilde, Henrik Christiansen var en ven af huset, som vi alle
skylder stor tak, og som bliver mindet som en visionsrig deltager omkring
Gasværksprojektet tilbage fra den spæde start.

 

Året går med genetablering, begejstring og glæde over det prægtige sted.
Besøgende modtages fra nær og fjern, nysgerrigheden er stor. Barnet vises stolt
frem. I hallen, kælderen og tårnet er galleriejer Steffen Hansen rykket ind med
Galleri 108, som tilføjede Gasværket mange underholdende og seriøse
begivenheder, der bragte stedet i focus. Nogle glemmer sent Jens Jørgen Thorsen
dyppe sin bare figur i dyr  vægmaling.

 

2001. Lene Bødker gør sin entre og indtager Glasgalleriets tidligere lokale med
sit værk i støbte glasformer, som hun komponerer med metal og andre medier. Lene
Bødker bliver hurtigt et aktivt og engageret medlem af teamet. Gasværket tager
form og begynder at finde sin plads på det kulturelle kort. I Gasværksrådet
drømmes og diskuteres om "barnets opvækst", blandt kunstnerne ligeså.
Skaberprocesserne plejes og overvåges i selskab med nysgerrige og forundrede
gæster. Noget godt er på plads.

2002. Galleri 108 vælger at stoppe mens legen er god, opgavens omfang presser,
men humøret er i behold. Galleri NB, ved Torkild NB Nielsen, overtager
gallerivirksomheden og tilføjer dermed Gasværket til sit galleri i Viborg, en
aktivitet der bidrager til Gasværkets formål om seriøs kommunikation og
professionelt kunstnerisk engagement.
Keramisk designer Helle Hove indretter et smukt og intimt atelier og bliver en
højt værdsat deltager, som med vision og energi medvirker til  fremdriften.
Brikkerne er faldet på plads, huset fungerer på turbo.

2003-07. Perioden danner en ny epoke. Endelig er her rum for den nødvendige
fordybelse som , nu og da, har været tilsidesat til fordel for rammernes
etablering. En balanceakt der fordrer at  tilgodese egne, og al verdens,
forventninger, og hvor ideer  og fantasi skal afprøves. Her afholdes events,
musikalske og  billedkunstneriske,der holdes åbent hus arrangementer, her er
besøg fra virksomheder og institutioner, festlige ferniseringer, og meget mere
som blander det kunstneriske arbejde med publikum.
Der udvikles ideer og planer som skal befæste og synliggøre Gasværkets position
.Der drømmes og arbejdes. Endelig iværksættes istandsættelsen af baghusene der
har stået i forfald pg.a. besparelser tilbage fra fordums tid.

2008-09. Baghusene er blevet istandsat. Lene Bødker for hermed udvidet sit
lokalebehov. Helle Hove valgte at forlade Gasværket i 2007, men er fortsat aktiv
i Gasværksregi. Keramisk designer Martin  Kaldahl indretter værksted i et af de
istandsatte baghuse, og overtager desuden Helle Hoves tidligere lokale som
indrettes til showroom. Der er dannet et spændende mønster, som tegner godt for
fremtiden.

2010. Gasværket er forankret som en aktiv del af Roskildes rige kulturliv. Der
planlægges og arbejdes på kommende projekter.

Historien om Roskilde Gasværk.

Med hensyntagen til rimelig begribelighed er beretningen forkortet i det om fang det er fundet muligt.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, formand for Gasværksrådet og Lars Rasmussen, medlem af Gasværksrådet.

 

  1. Roskilde Gasværk sættes i drift.

 

  1. Roskilde Gasværk lukker og slukker for gassen. Med undtagelse af enkelte bygningsdele, der anvendes til kommunale formål, henstår komplekset uvedligeholdt og i forfald.

 

1986. Roskilde Kommune indbyder til borgermøde og efterlyser bidrag til ideer om Gasværkets fremtidige anvendelse. Det besluttes at bygninger og grund fremover skal anvendes til kunstneriske formål.

 

  1. ? Glasgalleriet? etableres på Gasværket ved glaskunstnerne Skak Snitker og Peter Svarre.

 

  1. Maler og grafiker Lars Rasmussen etablerer atelier og grafisk værksted.

 

  1. Tekstilkunstneren Iben Brøndum skaber sit loft.

 

  1. Kunstnerne indleder samarbejde med Jesper Nordahl der virkede som arrangør af kunstneriske events på Roskilde Festival. Formålet med samarbejdet var at styrke Gasværkets synlighed, og at fastholde Roskilde Kommune i dens intentioner og gode hensigter med Gasværket. Kommunens engagement var dalende, da man stod overfor en omkostningsbelastende miliøundersøgelse af bygninger og grund, lokaliteten betegnedes som kemikaliedepot .

 

Kunstnerne beslutter, for egen regning, at få udført et skitseprojekt der beskriver Gasværket som et fremtidigt kunsthus i Roskilde. Arkitekten Bent Nordahl påtager sig opgaven. Det besluttes at etablere en vinbar på den kommende Roskilde Festival, et overskud skulle finansiere arkitekt, ligesom andre økonomiske forpligtigelser der måtte opstå hen ad vejen.

Peter Svarre vælger nye veje og tager afsked med huset.

 

  1. Roskilde Festival drukner i regn og døbes herefter ? smatten?. Gasværkets vinbar bliver en stor publikumssucces, ikke kun fordi det var det eneste overdækkede udskænkningssted på festivalen. Resultatet bliver kaotisk og den forventede indtjening driver væk i mudder og pløre. Trods alt iværksættes skitseprojektet takket være en flink arkitekt og en velvillig bank. Jesper Nordahl søger andre udfordringer.