Roskilde Gasværk

Foredrag med Peter Jensen Broncestøberiet i Roskilde

 

Foredrag på Roskilde Gasværk

 Tirsdag 16. April kl. 19.00

 Broncestøber Peter Jensen fortæller om støberiet i Roskilde

 Vidste du at Nordens største broncestøberi ligger i Roskilde?

 

Broncestøberiet på Industrivej i Roskilde er Nordens største specialværksted for støbning af skulpturer i bronze og andre metaller. Værkstedet blev etableret i København i 1971 af Leif Jensen og er i dag videreført i 2. generation af stifterens søn, Peter Jensen, som flyttede det til Roskilde i 2016.

 

Broncestøberi er en meget krævende værkstedsdisciplin, hvor der forud for det tunge arbejde med de ekstremt varme smeltede metaller i selve støbeprocessen ligger en højt specialiseret ekspertise omkring afformning af skulpturen i voks og fremstilling af komplekse støbeforme – ofte i kæmpe størrelser, hvori den endelige bronceskulptur bliver støbt.

 

Værkstedet arbejder med meget varierede opgaver og i dag håndterer støberiets ansatte ( p.t. 12 ansatte) støbning fra helt små figurer til store monumentalskulpturer af mange kendte kunstnere, f.eks Bjørn Nørgaard, Hein Heinsen, Sofia Kalkau, og m.fl.

 

Netop nu arbejder værkstedet bl.a. med Kirsten Justesens store, 6 meter høje Grevinde Danner- skulptur, som senere på året placeres ved Søerne i København. Støberiet var også involveret i fremstillingen af dele til dronning Margrethe 2.s sarkofag, der er opstillet i domkirken. Udover nye projekter arbejder værkstedet også med reparation og vedligeholdelse af gamle skulpturer.

 

Broncestøberiet modtog i 2008 Akademirådets Thorvald Bindesbøll medalje som en anerkendelse af støberiets vigtige rolle i dansk kulturliv.

 

Peter Jensens foredrag på Gasværket er gratis og alle er hjerteligt velkomne.

Roskilde Gasværk

Vindeboder 1

4000 Roskilde

www.roskildegasværk.dk

© 2023 Copyright: Roskildegasværk.dk