Roskilde Gasværk leverede indtil 1979 byens gasforsyning. Stedets særlige arkitektur er udtryk for en stolt industrikultur op gennem det 20. århundrede og huset gemmer på et væld af historier om teknologi- og byudvikling frem til en senere tids prioritering af gode rekreative arealer for byens borgere og turister.
1863 Roskilde Gasværk sættes i drift.
1979 Roskilde Gasværk lukker og slukker for gassen. Med undtagelse af enkelte bygningsdele, der anvendes til kommunale formål, henstår komplekset uvedligeholdt og i forfald.
1986 Roskilde Kommune indbyder til borgermøde og efterlyser bidrag til ideer om Gasværkets fremtidige anvendelse. Det besluttes at bygninger og grund fremover skal anvendes til kunstneriske formål.
1987 “Glasgalleriet” etableres på Gasværket ved glaskunstnerne Skak Snitker og Peter Svarre.
1988 Maler og grafiker Lars Rasmussen etablerer atelier og grafisk værksted.
1989 Tekstilkunstneren Iben Brøndum skaber sit loft.
1990 Kunstnerne indleder samarbejde med Jesper Nordahl der virkede som arrangøraf kunstneriske events på Roskilde Festival. Formålet med samarbejdet var at styrke Gasværkets synlighed, og at fastholde Roskilde Kommune i dens intentioner og gode hensigter med Gasværket. Kommunens engagement var dalende, da man stod overfor en omkostningsbelastende miliøundersøgelse af bygninger og grund, lokaliteten betegnedes som kemikaliedepot.
Kunstnerne beslutter, for egen regning, at få udført et skitseprojekt der beskriver Gasværket som et fremtidigt kunsthus i Roskilde. Arkitekten Bent Nordahl påtager sig opgaven. Det besluttes at etablere en vinbar på den kommende Roskilde Festival, et overskud skulle finansiere arkitekt, ligesom andre økonomiske forpligtigelser der måtte opstå hen ad vejen. Peter Svarre vælger nye veje og tager afsked med huset.
1991 Roskilde Festival drukner i regn og døbes herefter ? smatten?. Gasværkets vinbar bliver en stor publikumssucces, ikke kun fordi det var det eneste overdækkede udskænkningssted på festivalen. Resultatet bliver kaotisk og den forventede indtjening driver væk i mudder og pløre. Trods alt iværksættes skitseprojektet takket være en flink arkitekt og en velvillig bank. Jesper Nordahl søger andre udfordringer.
1992 Roskilde Kommune presses vedvarende af de amtslige myndigheder, der forlanger en undersøgelse af forurening på, og omkring Gasværket. Kunstnernes lejeaftaler reduceres til 1 til ½ års varighed ad gangen. Situationen er kritisk. Arkitekten afleverer et spændende skitseprojekt der beskriver Gasværket med udstillingshal, atelierer, butik og cafe. Projektet afvises af kommunen med henvisning til et uoverstigeligt omkostningsniveau. Stemningen er på nulpunktet, men der arbejdes videre, ufortrødent.
1993 I samarbejde med Foreningen for Bygnings og Landskabskultur retter kunstnerne henvendelse til Skov og Naturstyrelsen i håb om en mulig fredning af Gasværket, hvilket resulterer i at Gasværket indstilles til fredning i august. Kunstnerne engagerer Frank Egholm Andersen som talsmand og tovholder. Roskilde Museum og Frank Birkebæk indgår i Gasværksprojektet og bliver en afgørende medkæmper. Gasværket indgår som et midlertidigt filial af Roskilde Museum. Projektet bestyrkes.
1994 Skov og Naturstyrelsen beslutter at frede Roskilde Gasværk. Der fortsættes med styrket energi, og kontakten til Roskilde Kommune holdes kontinuerlig. Der afholdes adskillige møder på Rådhuset og på Gasværket.
1995 Gasværksrådet ( se dette) etableres, som et overordnet ansvarligt organ der skal varetage interesserne for husets form og indhold. Gasværksrådets sammensætning blev valgt bredt blandt personer der repræsenterer kultur, erhverv og politik ( det består i dag nogenlunde af de samme trofaste ildsjæle). Sammenfaldende med dannelsen af Gasværksrådet modtager Roskilde Kommune og Vikingeskibshallen en donation fra bla.a. Arbejdsmarkedets Feriefond, der muliggør en realisering af ambitiøse projekter omkring Roskilde Havn, som Gasværket er en del af. Et klausul for donationen er dog at Roskilde Kommune, for egne midler, varetager en istandsættelse af Gasværkskomplekset med formål for seriøse almennyttige kulturelle aktiviteter, og som matcher ideen med helheden i havneområdet. Hermed kunne det tidligere afviste skitseprojekt alligevel blive til nogen gavn. Roskilde Museum indgår en principiel aftale med kommunen om Gasværkets fremtidige anvendelse som kunsthus. Roskilde Kommune
bevilliges midler fra Lokale og Anlægsfondet til renovering af Gasværket. Fondet “Roskilde Gasværk-de arbejdende værksteder” indstiftes. Fondets midler kan udelukkende anvendes med formål for huset. Endelig rammeaftale med Roskilde Kommune træder senere i kraft, og sikrer Gasværket som et varigt aktiv i Roskildes kulturelle profil.
1996 Renovering, forureningsbekæmpelse og ombygning påbegyndes. En begivenhedsrig periode tager sin begyndelse, desværre tillader pladsen ikke en nærmere detalieret beretning herom. Der blev afsat 6,6 millioner til projektet, 2/3 af beløbet blev anvendt til forureningsbekæmpelse, arkitekt Flemming Østergaard håndterede opgaven med stor kreativitet ogprofessionalisme. Alt i alt kan det konkluderes, at såfremt politik er det muliges kunst, så er det muligt, at kunst er, at gøre det umulige. Det blev en årrække hvor endelig drømme og visioner tog fast form, men også hvor der blev slugt kameler og født et par føl på tværs, sådan skal det vist være. Der går 4 år.
2000 En solrig dag i april klipper en glad, men alvorligt sygdomssvækket, Borgmester i Roskilde, Henrik Christiansen endelig den længe ventede silkesnor over. Roskilde Gasværk indvies og genfødes fra energikilden, der gav julegåsen gas, til et hus fyldt med kunst, “and all that jazz” ( beklager det letkøbte rim). Roskilde indviede den dag et smukt kunsthus, glæden var stor. Afdøde Borgmester i Roskilde, Henrik Christiansen var en ven af huset, som vi alle skylder stor tak, og som bliver mindet som en visionsrig deltager omkring Gasværksprojektet tilbage fra den spæde start.
Året går med genetablering, begejstring og glæde over det prægtige sted. Besøgende modtages fra nær og fjern, nysgerrigheden er stor. Barnet vises stolt frem. I hallen, kælderen og tårnet er galleriejer Steffen Hansen rykket ind med Galleri 108, som tilføjede Gasværket mange underholdende og seriøse begivenheder, der bragte stedet i focus. Nogle glemmer sent Jens Jørgen Thorsen dyppe sin bare figur i dyr vægmaling. Foto. J.T. Jensen, D.C.
2001 Lene Bødker gør sin entre og indtager Glasgalleriets tidligere lokale med sit værk i støbte glasformer, som hun komponerer med metal og andre medier. LeneBødker bliver hurtigt et aktivt og engageret medlem af teamet. Gasværket tager form og begynder at finde sin plads på det kulturelle kort. I Gasværksrådet drømmes og diskuteres om “barnets opvækst”, blandt kunstnerne ligeså. Skaberprocesserne plejes og overvåges i selskab med nysgerrige og forundrede gæster. Noget godt er på plads.
2002 Galleri 108 vælger at stoppe mens legen er god, opgavens omfang presser, men humøret er i behold. Galleri NB, ved Torkild NB Nielsen, overtager gallerivirksomheden og tilføjer dermed Gasværket til sit galleri i Viborg, en aktivitet der bidrager til Gasværkets formål om seriøs kommunikation og professionelt kunstnerisk engagement.
Keramisk designer Helle Hove indretter et smukt og intimt atelier og bliver en højt værdsat deltager, som med vision og energi medvirker til fremdriften. Brikkerne er faldet på plads, huset fungerer på turbo.
2003-07 Perioden danner en ny epoke. Endelig er her rum for den nødvendige fordybelse som , nu og da, har været tilsidesat til fordel for rammernes etablering. En balanceakt der fordrer at tilgodese egne, og al verdens, forventninger, og hvor ideer og fantasi skal afprøves. Her afholdes events, musikalske og billedkunstneriske,der holdes åbent hus arrangementer, her er besøg fra virksomheder og institutioner, festlige ferniseringer, og meget mere som blander det kunstneriske arbejde med publikum. Der udvikles ideer og planer som skal befæste og synliggøre Gasværkets position .Der drømmes og arbejdes. Endelig iværksættes istandsættelsen af baghusene der har stået i forfald pg.a. besparelser tilbage fra fordums tid.
2008-09 Baghusene er blevet istandsat. Lene Bødker for hermed udvidet sit lokalebehov. Helle Hove valgte at forlade Gasværket i 2007, men er fortsat aktiv i Gasværksregi. Keramisk designer Martin Kaldahl indretter værksted i et af de istandsatte baghuse, og overtager desuden Helle Hoves tidligere lokale som indrettes til showroom. Der er dannet et spændende mønster, som tegner godt for fremtiden.
2010 Gasværket er forankret som en aktiv del af Roskildes rige kulturliv. Der planlægges og arbejdes på kommende projekter.